Den eneste kilden jeg hittil har kommet over, der Melling forteller om seg selv, er fra  “Illustert Biografisk Leksikon” (1916). Der kan vi lese følgende:

Mine første aar tilbragte jeg paa Lindaas hos mine pleieforeldre i meget smaa forhold. Der skal jeg ha gjennemgaat en øiensygdom, hvorefter jeg fuldstendig mistet synet. Aar 1889, da jeg reiste til blindeskolen paa Gløshaugen hadde jeg aldri hørt tale om et piano, men fik da anledning til at høre et saadant paa dampskibet. Paa skolen fik jeg den første undervisning i musik av daværende lærer Sydnes. Da blindeskolen blev flyttet til Klæbu fortsatte jeg musikundervisningen med cand.theol Wolff som lærer, og i 13-14 aars alderen spilte jeg undertiden til gudstjenesten og kunde alle Lindemans koraler utenad. I 1897, da jeg var færdig paa blindeskolen kom jeg til Kr.a, hvor jeg som elev av Musikkonservatoriet hadde Lindemann, Chr. Johnsen og Cath. Elling som lærere. Ved snille og formaaende menneskers hjælp reiste jeg til Leipzig 1899, ledsaget av fru Hilda Schmelk, som fra den tid betragtet mig som sin pleiesøn, og senere stadig har hjulpet mig i alle retninger. Der optokes jeg paa konservatoriet som den første blinde elev, hvor jeg studerte piano-, orgelspill og komposisjon i 4 vintre, den sidste ved hjælp av Henrichsens legat.